Synsfejl og øjensygdomme

Det er vigtigt at have øje for øjets sundhed

Mange rammes på et tidspunkt af øjensygdomme, men i de fleste tilfælde kan sygdomstilstanden helbredes eller behandles. Ved nogle typer af øjensygdomme er der dog risiko for følge-virkninger, og da øjenproblemer også kan være symptom på andre sygdomme, er det vigtigt at være opmærksom. Er du det mindste i tvivl om du lider af synsfejl og øjensygdomme så kom ind og få en snak med os.
Vi rådgiver dig i, hvad du skal gøre hvis du står med synsfejl og øjensygdomme.

BYGNINGSFEJL (ASTIGMATISME)
Bygningsfejl er uregelmæssigheder i øjets hornhinde. F.eks. hvis hornhinden krummer mere i den lodrette akse end i den vandrette. Symptomer er, at man ikke ser skarpt og er nødt til at knibe øjnene sammen.

DIABETISK ØJENSYGDOM
(Øjensygdom ved sukkersyge)
Regelmæssige synsprøver er vigtige, hvis man er diabetiker. De mest almindelige følgevirkninger er småblødninger og væskeudsivning i nethinden, fordi blodkarrene i øjet bliver mere skrøbelige. En anden følgevirkning kan være blødninger i øjets glaslegeme (den masse, der udgør øjets indre). Det giver nedsat syn. Begge følgevirkninger kan normalt behandles med laserbehandling eller operation.

AMD
Også kaldet forkalkning på nethinden. AMD står for: Aldersrelateret Macula Degeneration. Det ses hos mere end 10 % af alle over 60 år. Der er to former: En tør og en våd. Den tørre er den hyppigste form, hvor affaldsstoffer medfører en hurtig ødelæggelse af nethindevævet. Den våde AMD er kendetegnet ved en langsom ødelæggelse af nethindevævet.

Symptomer er forvridninger eller uklarheder i det, man ser, og der kan forekomme ændringer i farvesynet. Symptomer kan også være læsevanskeligheder og en mørk plet midt i synsfeltet.

GAMMELMANDSSYN (PRESBYOPI)
Med alderen kan man opleve, at man ikke længere kan se skarpt på læseafstand. Det skyldes, at øjets linse mister fleksibiliteten. Øjenlinsens krumningsevne fortsætter med at falde frem til ca. 55-års-alderen, og det er ikke unormalt at skifte læsebrille hvert 3.-4. år. Man kan ikke forebygge eller helbrede, men synsproblemerne kan afhjælpes med læsebrille eller progressive glas.

GRØN STÆR (GLAUKOM)
Grøn stær skyldes oftest forhøjet tryk i øjet. Det presser blodårerne sammen, så synsnerven får for lidt ilt, og synsevnen nedsættes. Mange opdager grøn stær, fordi de støder ind i ting. Andre symptomer er smerter i pande og tinding eller øget tåreflod.

GRÅ STÆR (KATARAKT)
Grå stær er en øjenlidelse, der medfører nedsat og uskarpt syn. Årsagen er uklarhed i øjets linse, der i langt de fleste tilfælde er aldersbetinget men kan være medfødt eller forårsaget af sygdom eller øjenskader. Et af de tidlige symptomer er sløret syn, dobbeltsyn eller tiltagende nærsynethed. Oplever man disse symptomer, skal man søge øjenlæge, da grå stær kan opereres, så man igen opnår normalt syn.

LANGSYNETHED (HYPERMETROPI)
Langt de fleste mennesker fødes med stærk langsynethed, men i de første leveår ændres synet gradvist, og omkring 4-års-alderen er synet oftest normalt. For nogle bedres synet imidlertid ikke, og her vil man kunne se symptomer som træthed, hovedpine og læsebesvær.

Er man langsynet, er det svært at fokusere på læseafstand, mens man udmærket kan se skarpt på større afstande.

NETHINDELØSNING
(Amotio retinae)
Ved nethindeløsning øges afstanden mellem nethindens lysfølsomme celler og det væv, der forsyner cellerne med næring. De første symptomer er typisk lysglimt eller uklarheder i synsfeltet, og senere vil synsfeltet indsnævres. Behandlingen kan være operation eller laserkirurgi, og i ca. 90 % af tilfældene kan synet reddes.

NÆRSYNETHED (MYOPI)
Nærsynethed bevirker, at man har svært ved at se skarpt på lang afstand. Det skyldes, at øjeæblet er for langt i forhold til lysbrydningen i hornhinde og linse. Det betyder, at det billede, som rammer nethinden, er uskarpt.

Nærsynethed begynder som regel i begyndelsen af teenageårene og øges gradvist frem til 28-30-års-alderen. Hvis nærsynethed ikke korrigeres, vil man ofte se uskarpt på længere afstand og evt. opleve spændingshovedpine. Nærsynethed ”fjernes” med briller eller kontaktlinser.

SKELEN
Skelen kan skyldes problemer med at koordinere de signaler, som hjernen sender til øjnene. Denne form er normalt forårsaget af en langsomt udviklet øjenmuskulatur. En anden årsag kan være fejl i de muskler, der styrer øjnene.

Skelen hos børn kan være vanskelig at se, men afsløres ved en synsprøve. Skelen medfører ofte dobbeltsyn, og hos børn kan hjernen ignorere signaler fra det skelende øje, hvilket medfører et såkaldt ’dovent øje’, dvs. et øje med nedsat syn.

ØJENBETÆNDELSE
Øjenbetændelse er irritation eller betændelse i slimhinderne på indersiden af øjenlåget. Der skelnes mellem smitsom og ikke-smitsom øjenbetændelse.

Den smitsomme øjenbetændelse kan være forårsaget af virus som f.eks. forkølelse, herpes, stafylokokker eller streptokokker. Smitsom øjenbetændelse smitter ved almindelig kontakt og kan også smitte fra det ene øje til det andet.

Den ikke-smitsomme øjenbetændelse kan være forårsaget af allergi over for pollen, kosmetik, husstøvmider o.l. En anden årsag kan være irritation af øjet; f.eks. pga. stærkt lys, støv, fremmedlegemer eller kemikalier. Endelig kan der være tale om øjenbetændelse i forbindelse med andre sygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og Sjögrens Syndrom.

Symptomerne er rindende øjne, kløe eller svie, fornemmelsen af fremmedlegemer i øjet og pus i øjnene.

Øjenbetændelse går i mange tilfælde over af sig selv uden følgevirkninger. I visse tilfælde kan symptomerne lindres eller fjernes med øjendråber, salve eller antibiotika. Når man har smitsom øjenbetændelse, er det vigtigt at vaske hænder hyppigt for at begrænse smitterisikoen.

Vi guider dig personligt igennem disse ovenstående sygdomme, og du er altid velkommen til at kontakt os.